Land Value Taxation Campaign

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Home International Hvordan virker en Jordværdiskat ?

Hvordan virker en Jordværdiskat ?

E-mail Print PDF

DKflagEn jordværdiskat skaffer dækning af det offentliges udgifter ved opkrævning af en årlig afgift på jordens lejeværdi. Den opkræves i stedet for - ikke oven i - de nuværende skatter. Rigtigt opkrævet støtter den en lang række samfundsøkonomiske initiativer som boligbyggeri, transport og andre infrastrukturelle investeringer. Jordværdiskatten er en financieringsmetode, der helt fra grunden retter mange af samfundets sociale og øko-nomiske skævheder.

Alle jordstykker vil blive vurderet efter, hvad folk er parate til at betale for eneretten til at bruge det pågældende jordstykke, altså efter hvad folk ville betale for at leje det. Jordværdiskatten vil blive opkrævet som en procentsats af vurderingen. [Jordværdiskatten er så at sige en jordleje, betaling for brugen af jordstykket, snarere end en skat pålagt af myndighederne uden hensyn til de fordele, jordejeren har.]

"Jord" betyder her jordstykket alene, uden nogen forbedringer. Brugsværdien af bygninger, afgrøder, dræn, og andre arbejder, som folk har opført på eller forbedret det pågældende jordstykke med, bliver der set bort fra; men det antages, at alle arealer i et nabolag er ensartet udviklede på vurderings-tids-punktet. Alt andet lige vil det sige, at en ubebygget byggegrund i en række af huse sættes til samme beløb, som de nærliggende jordstykker med huse på.

Vurderingen fastsættes i overensstemmelse med de aktuelle markedspriser for jord, der bruges optimalt inden for rammerne af den offentlige planlægning. Hvis den offentlige planlægning ændres, bliver vurderingen omgjort.

fordelene . . .

EN NATURLIG INDKOMST TIL DET OFFENTLIGE. Alle værdifulde jordarealer i landet bidrager til det offentlige og giver mulighed for nedsættelse af skatterne på arbejde og investeringer


EN STÆRKERE ØKONOMI. Når man beskatter arbejde, bygninger, maskiner og fabrikker, så skræmmer man folk væk fra produktive aktiviteter og straffer dem for deres foretagsomhed og effektivitet. Virkningen er modsat, når man opkræver en jordværdiskat, der skal betales, uanset om jorden bruges eller ej, og uanset hvor godt den bruges på det pågældende tidspunkt. Betalingen fastsættes på grundlag af, hvad folk er parate til at betale for eneretten til at bruge jordarealerne. På længere sigt vil dette system for opkrævning af offentlige midler, gøre det nemmere for folk at starte erhvervs-virksomheder og ny beskæftigelse. Derved nedsættes behovet for offentlige støtteordninger.

UDKANT-OMRÅDER GENOPLIVES. Mange økonomiske initiativer bliver opgivet, når der er for stor afstand til større befolkningscentre. Nogle af de skatter, vi er vant til, som MOMS'en og skatten på benzin og dieselolie til transport, er i særlig grad ødelæggende for økonomien i afsides liggende områder og ø-samfund. Jordværdiskatten derimod tynger kun let eller slet ikke på jord, der har lav eller slet ingen værdi; derved stimulerer den økonomiske initiativer i områder, der ligger langt fra de økonomiske centre. Man kan godt sige, at jordværdiskatten virker som et skattely lige netop der, hvor et skattely er mest påkrævet.
ET BEDRE VIRKENDE JORD-MARKED. Kravet om betaling af Jordværdiskatten gør det nødvendigt for jordejerne at bruge deres uanvendte eller under-anvendte jord på en måde, der bedre svarer til jordens værdi, eller overlade den til andre, der vil bruge jorden bedst muligt.

FÆRRE TOMME GRUNDE OG BYGNINGER I BYERNE. Jordværdiskatten gør det uinteressant for nogen at spekulere i "at ligge med" byggegrunde eller dårligt vedligeholdte bygninger. Jordværdi-skatten fører forsømte byområder tilbage til god brug og god stand, hvilket dæmper ønskerne om at tage naturgrunde, parkområder og landbrugsarealer i brug til bymæssig anvendelse.

MINDRE BUREAUKRATI. Det nuværende system af indkomstskatter, arveafgifter, kapitalvindings-skatter, MOMS, og de mange andre skatter er velkendt for at være indviklede og vanskelige at overskue. I modsætning hertil er Jordværdiskatten ganske ligetil. Når systemet er indarbejdet, vil brugerne af jordarealer ikke skulle udfylde komplicerede formularer og spørgeskemaer. Omvurderinger vil blive forholdsvis simple.

ALDRIG MERE SKATTEUNDDRAGELSER ELLER SNYDERI. Jord kan ikke skjules, flyttes til skattely eller gemmes væk i elektroniske datasystemer.

SLUT MED OP- OG NEDTURE I KONJUNKTUR-CYKLUS'ER. Spekulation i jordpriser - ofte omtalt fejlagtigt som "ejendomsspekulation" eller "spekulation i aktiver" - er roden til de uholdbare højkonjunktur-bobler, der hver gang efter en tid brister. Når konjunkturerne skal finde deres nye leje på et lavere niveau, skader det mange små og store virksomheder og ødelægger mange menneskers private økonomi. Jordværdiskatten, når den er fuldt og helt indført, fjerner spekulations-elementet fra jordpriserne.

DET ER UMULIGT FOR JORDEJERNE AT TØRRE JORDVÆRDISKATTEN AF PÅ ANDRE. Konkurrencen forhindrer, at en virksomhed, der fremstiller varer på et værdifuldt grundstykke, kan tage højere priser pr. vareenhed, end en konkurrent, der tilbyder de samme varer på et mindre værdifuldt grundstykke - også idag er det sådan, at producenter og handlende rundt omkring i by og på land betaler forskellige beløb til ejeren af den jord, de bruger, hvorimod de sælger deres varer til stort set samme priser, og betaler deres ansatte stort set de samme lønninger. Jordværdiskatten kan ikke "tørres af" på en lejer, som allerede betaler den højest mulige leje.

ET VELKENDT OG GENNEMPRØVET SYSTEM. Lokale varianter af jordværdiskatten opkræves i mange engelsktalende lande, hvor jordværdiskatten kaldes "Land Value Taxation" eller "Rent of Land", i Australien kaldes den "Site Value Rate" og i Danmark "Grundskyld".
er det retfærdigt?

Jord - i modsætning til varer og tjenester - har ingen produktionsomkostninger. Hvis der alle vegne var rigeligt med jord, som efterspurgtes i lige høj grad, skulle man ikke betale noget som helst for at tage et stykkke jord i brug. I virkeligheden derimod har jord en knaphedsværdi, der skyldes borgernes indbyrdes konkurrerende efterspørgsel efter jord til boliger, arbejde og fritid. Jordens værdi skyldes ikke nogen enkeltpersons indsats, men skyldes, at samfundet som helhed fungerer godt. Jordværdierne tilhører derfor med rette alle samfundets borgere i fællesskab. Omvendt tilhører lønnen de arbejdende og producenterne, og ingen andre bør bestemme, om den skal gives ud, spares op, eller foræres bort.

På grund af forskelle i beliggenhed, i frugtbarhed eller i indholdet af resurser er nogle af jordarealerne mere efterspurgte end andre. Det er efterspørgslen efter retten til at bruge arealernes fordelagtige egenskaber, der giver jordstykkerne deres lejeværdi. Jordens lejeværdi er ikke frembragt af jordens ejer eller bruger, men af alle medborgerne i fællesskab.

Det er derfor retfærdigt, at fællesskabet opkræver Jordværdiskatten.

Oversat af Ole Lefmann, December 2002

 

 

We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of the site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy.

I accept cookies from this site

EU Cookie Directive Plugin Information